Skip to main content

Snart skal vandmåleren aflæses

I løbet af den næste uges tid udsendes aflæsningskort til de fleste af vandværkets forbrugere, enten pr. e-mail eller med posten. Det vil derefter være op til forbrugerne selv at aflæse deres vandure og indberette deres vandforbrug, sådan som det forklares på aflæsningskortet. Indberetning skal se senest omkring årsskiftet, og indberetningen vil danne grundlag for beregningen af, hvor meget hver enkelt forbruger skal betale ved næste afregning til foråret.

Hvis forbruget ikke aflæses og indberettes, fastsættes et skønsmæssigt forbrug. Bemærk, at manglende aflæsning i henhold til gældende regulativ og aktuelt takstblad koster et gebyr på 200 kroner.

Forbrugerne under det gamle Dalbyover Vandværk får dog ikke tilsendt aflæsningskort, idet der her foretages elektronisk aflæsning af vandforbruget.

Bestyrelsen