Sensommerhilsen fra dit vandværk
1. september 2024
Det er nu over et år siden Øster Tørslev Egnens Vandværk a.m.b.a blev en realitet efter fusion af vandværkerne i Øster Tørslev, Dalbyover, Knejsted, Dalbyneder, Vinstrup og Tørring.
Desværre fik vi en uheldig start med fejl i opkrævninger til en del forbrugere. Nogle har også oplevet ikke at have modtaget faktura. Vi er nu ved at følge op de betalinger der mangler, så alt er på plads før vi sender a`conto fakturaer ud i løbet af September.
Vi beklager selvfølgelig de fejl der har været og tager selvfølgelig ansvar for det, selvom det er et administrationsselskab vi har hyret til at varetage opgaven.
Den 8 mand store bestyrelse har været samlet nogle gange nu og er godt i gang med at tage fat på de udfordringer der er med at fremtidssikre vores vandforsyning.
Vi har fået lavet hjemmesiden www.otvand.dk – som ikke er helt opdateret endnu, det bliver den hen ad vejen.
Her kan man bl.a. se resultater af de vandanalyser, der løbende bliver taget for, at sikre vandkvaliteten er iorden.
Bestyrelsen har besluttet, at overvågningen af vandstrømninger på værkerne skal digitaliseres for hurtigere at kan finde evt. afvigelser/brud – en proces der bliver udført i løbet af efteråret.
Endvidere er det besluttet, at alle forbrugsmålere bliver digitaliseret over en årrække. Forbrugerne får mulighed for at følge eget forbrug via en app – og kan få advarsler fra denne app, hvis der sker et unormalt mønster i forbrug. Endvidere kan vandværket fjern aflæse målerstand til brug for opkrævninger.
Når vi er færdige med udskiftningen i 2028, kan vi fjern aflæse alle målere og vores administrationsselskab kan fakturere det reelle forbrug ved hver opkrævning.
Det er planen at der skal skiftes ca. 80 målere inden udgangen af 2024 – de er på lager.
Der vil blive udskiftet ure på adresser tilhørende det tidligere Knejsted Vandværk, Østergade og Bryggervænget, begge Øster Tørslev og nogle enkelte spredte adresser i løbet af efteråret.
Det er besluttet, at alle bestyrelsesmedlemmer får elektronisk aflæsningsmåler her i første omgang – lidt egoistisk måske, men godt for at få bestyrelsmedlemmerne, kan få erfaring med App`en og evt. svare på spørgsmål fra andre brugere.
De følgende år monteres hvert år ca. 200 måleure – Dalbyover får til sidst, da de allerede i dag har elektroniske målere, dog ikke med samme muligheder.
I forbindelse med udskiftning, vil de nye ure blive monteret i brønde ved skel/i nærheden af skel, som de fleste allerede er i dag. Der er et ukendt antal der ikke gør det – vi ser på eventuelle udfordringer efterhånden som vi kommer frem.
I forbindelse med fremtidssikring af vandforsyningen overvejes en ny boring i Øster Tørslev området.
Boringerne på Blokhøj og Bakkegårdsvej er praktisk taget ude af brug, men indgår p.t. som nødberedskab.
Strontium indholdet i de 2 boringer er for højt, derfor kan vi ikke umiddelbart bruge vandet. Vi får i fremtiden brug for en tredje boring til at supplere de 2 på Sandhøjen, da vi forventer at boringerne i oplandet måske må lukke på grund af for dyr grundvandsbeskyttelse i fremtiden.
Lidt tidligt – men vil minde om at vi afholder ordinær generalforsamling i Marts 2025, der er der mulighed for at bruge ytre sig og bruge sin stemme.
På vegne af vandværket – Kent Ebbesen